
Rendyrket øidyl på Samsø
Tag på bustur til Samsø d. 23. august, den populære ferieø midt i Kattegat, og oplev en naturperle udover det sædvanlige! Med smukke, bakkede morænelandskaver, gravhøje, Besser Rev og øens ’Issehoved’, en slags miniatureudgave af ’Grenen’, byder Samsø på storslåede natureventyr.
Øens historie er lang og spændende med fæstningsværker, vikingelevn, søkrige, karantænestationer for pest og kolera og, ja, en lidt vild ’kongegave’. Tilbage i 1676 forærede Christian 5. nemlig øen til sin elskerinde Sophie Amalie Moth, som senere blev ophøjet til grevinde af Samsø og er stammoder til adelsslægten Danneskiold-Samsøe. Gå på opdagelse sammen med os, og se også de historiske huse med stråtage og bindingsværk omkring Nordbys gadekær. De skilter vel nærmest med Morten Korch-lignende charme.
Samsø er derforuden kendt for sit spisekammer, der på grund af øens milde, tørre forår i særdeleshed giver kartofler i verdensklasse! Book din bustur til Samsø nu, og ’smag på’ øen sammen med os – vi garanterer en uforglemmelig sensommerdag.


Program
Afgang
- Kl. 06.00 Aalborg, Th. Sauers Vej
- Kl. 06.40 Aars, Kimbrer Kroen
- Kl. 07.15 Bjerregrav, Midtbus Jylland
- Kl. 07.45 Viborg, Eksercerpladsen
Efter ankomst til færgen kl. 09.30 nyder vi morgenkaffen. Når vi lander på Samsø, mødes vi med en lokalkendt guide, der fortæller os om de gamle sagn, historier og det at være borger på Samsø. Frokosten indtager vi på Restaurant Dokken i Ballen, en af Samsøs mest besøgte restauranter, kendt for sine klassiske retter og den smukke panoramaudsigt over havnen. Rundturen fortsætter herefter. Vi sejler retur igen kl. 18.15 og får skipperlabskovs på vejen hjem.
Pris DKK: 845,-
Inkluderet i prisen:
- Moderne bus med hyggelig chauffør
- Morgenkaffe, frokost og aftensmad
- Rundtur med guide
- Rejsegaranti
OBS! Kun få pladser tilbage. Kontakt os på 21 31 21 31 ved ønsket tilmelding.