Busrejse til Sprogø

Endagstur til historiske Sprogø

Tag på en spændende busrejse til Sprogø d. 12. oktober, øen mellem Fyn og Sjælland, der igennem tiden har huset nogle af Danmarks største konger. Heriblandt Christian 4 og, ja, også en kongemorder. Inden forbindelsespunktet blev til et værn mod voldlige sørøvertogter, brugte den fredløse Marsk Stig efter sigende øen som en base for netop sørøveri efter 1286-kongemordet.

Fyrtårnet fra 1868, som stadig står i dag, er bygget på resterne af Valdemar den Stores Borg fra 1167. Og de omkringliggende ruiner er de ældste fæstningsværker i Danamark. Sprogø har altså en rig historie – men også en mørk historie. Fra 1923 til 1961 blev omkring 500 ’moralsk defekte’ kvinder, betragtet som ’letfærdige’ og ’løsagtige’, sendt til anstalten Pigehjemmet. På ubestemt tid – og uden mulighed for at flygte. Senest er Sprogø-pigernes historie blevet skildret af Jussi Adler-Olsen på en dyster, trist facon i kriminalromanen ’Journal 64’, som ligeledes er blevet filmatiseret med ingen ringere end Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørck.

Gå forbi Pigehjemmets gulkalkede bygninger, og se ruinerne fra Valdemars Borg. Nu har du nemlig chancen for at komme på busrejse til Sprogø og opleve et stykke af Danmarkshistorien!

Busrejse til Sprogø

Program

Afgang – her kan du komme med fra

Kl. 05.45 Aalborg, Th. Sauers Vej

Kl. 06.30 Aars, Kimbrer Kroen

Kl. 07.00 Hobro, Busterminalen

Kl. 07.30 Bjerregrav, Midtbus Jylland

Kl. 08.00 Viborg, Eksercerpladsen

Vi kører fra morgenstunden og nyder vores formiddagskaffe og et rundstykke på vejen. Når vi rammer Nyborg, spiser vi vores medbragte frokost, inden vi finder vores guide, som indleder en byvandring, der ender ud i smagsprøver fra Det Kongelige Fadeburslen i Borgmestergården.

Herefter kører vi med bus til Sprogø, hvor vi hører lidt om flora og fauna og kommer forbi Pigehjemmet. Naturligvis kigger vi også på resterne af Valdemars Borg, som er anlagt på samme tid som de ældste dele af Nyborg Slot.

Turen tager os også med over Storebæltsbroen, og på Ny Sprogø ser vi centrale dele af Storebæltsforbindelsen – det trafikale knudepunkt i Danmark. På hjemturen nyder vi en 2-retters menu.

På hjemturen nyder vi en 2-retters menu.

OBS! Kun få pladser tilbage. Kontakt os på 21 31 21 31 ved ønsket tilmelding.

Pris DKK: 895,-