
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - et autentisk stykke Danmarkshistorie
Nu har du chancen for at gå på opdagelse i et autentisk stykke Danmarkshistorie: Tag med os på bustur til REGAN Vest d. 30. maj – et helt nyt koldkrigsmuseum. Godt skjult mellem træerne i Rold Skov er museets hovedattraktion selvfølgelig den atomsikre bunker, der blev opført i al hemmelighed i 1960’erne. Hvis atomkrigen brød ud, skulle bunkeren huse regeringen og regenten, der fra midten af skoven skulle lede landet gennem den potentielle krisesituation. Bunkeren blev – heldigvis – aldrig taget i brug og står derfor uberørt – men fuldt møbleret. Og nu kan man altså endelig opleve bunkeren på vores bustur til REGAN Vest – og naturligvis også udstillingerne om bunkerens konstruktion og samtid samt maskinmesterens gule murstensvilla. Under den kolde krig var det op til maskinmesteren at holde tilsyn med bunkeren.


Program
Afgang – her kan du komme med fra
- Kl. 10.20 Viborg, Eksercerpladsen
- Kl. 11.00 Hobro, Busterminalen
- Kl. 11.30 Aars, Kimbrer Kroen
Vi rammer REGAN Vest omkring middagstid, hvorefter den første rundvisning starter.
VIGTIGT: Man skal være godt gående for at tage med på den her tur! Når vi er færdige med at suge oplevelserne til os i den atomsikre bunker, fortsætter vi til den idylliske restaurant Mosskovpavillonen midt i Rold Skov. Her får vi kaffe og kage og nyder udsigten til de skønne, grønne omgivelser, inden vi igen vender snuden hjemad.
Pris DKK: 575,-
OBS! Udsolgt! Kontakt os på 21 31 21 31 for at komme på venteliste.
Fotos: Lars Horn for Nordjyske Museer