
Sensommerferie i de østrigske alper
Tag på busrejse til Østrig, og oplev de fortryllende alper, Zell am See-søen, Krimmlervandfaldene og meget, meget mere! Østrigs enestående natur er noget af det smukkeste i sensommeren, og landet emmer af højtbeliggende søer, hyggelige alpehytter og byer med bjergene som en betagende kulisse i baggrunden. Gå ikke glip af en uforglemmelig tur d. 9-16. september! Der er sørget for det hele. Et hotel med kvalitet, et interessant rejsemål, en lokalt kendt rejseleder... Du skal bare finde et sæde, læne dig tilbage og opleve det fine landskab udfolde sig.
På vores busrejse til Østrig kan du nyde det smukke land i seks dage og få fem skønne overnatninger. Området for vores ophold er Zell am See. Der er fuld fart på naturen her. Vi bor på Hotel Oberwirt i byen Viehofen. Hotellet er meget velfungerende med udendørs badeområde og superfin bar. Her spiser vi morgenmad og aftensmad hver dag - glæd jer. Værterne Andrea og Günter gør alt, hvad de kan for, at vi skal få en god ferie.
Turen bygger på at bruge naturen fornuftigt og aktivt.


Program
Afgang - her kan du komme med fra
Kl. 06.00 Aars, Kimbrer Kroen
Kl. 06.40 Bjerregrav, Midtbus Jylland
Kl. 07.15 Viborg, Eksercerpladsen
Første dag (lørdag) køres frem til aftensmad og overnatning i Tyskland.
Dag 2
Vi starter med et spændende besøg i kløften, som vandet fra Kitzsteinhorn har dannet. Om eftermiddagen hopper vi på et udflugtsskib og sejler ud på Zell am See-søen. Efter landgang går vi gennem byen Zell am See og tager derefter bussen hjem til Hotel Oberwirt
Dag 3
Vi kører lige rundt om hjørnet af bjerget og besøger Leogang, og det er ikke fordi, at græsset er grønnere på den anden side - men fordi vi med den nye Steinberglift kan komme helt op til den smukkeste udsigtspost. Her er der mulighed for tre vandreture, alt efter formåen og lyst. I får en vejledning. Vi mødes ved Alte Schmiede til frokost – en fantastisk hyggelig restaurant.
Dag 4
Vi skal ud på en smuk vandretur! Vi tager fra dalen og byen Viehofen og kører mod Zell am See og op til liften mod Schmittenhöhe. Der er en af de flotteste udsigter i verden fra topstationen. Efter at have nydt udsigten og taget billeder går vi rundt om toppen og ser det smukke kapel, der ligger bag liftstationen. Vi fortsætter videre ud ad ”oplevelsesstien” - en cirkulær sti på bjergsiden af bjerget. Ruten er familievenlig og let at gå, men husk godt fodtøj - det er en grussti! Vi fortsætter til Restaurant Sonnkogl, hvor I kan købe en velfortjent frokost.
Enten tager vi Sonnenkogel Bahn ned, eller går ned til en kun to år gammel Kabinebane, der går direkte hjem til Viehofen.
Dag 5
Vi kører gennem dalen vest mod Niedersill og kommer hen bag Kitzbüheler-bjergene. Her har vi Krimmlervandfaldene. I al beskedenhed Europas højeste. 1.400 m. højde. Du kan nyde udsigten over en øl nede fra Hank´s Cafe et par timer og gå lidt rundt. Hvis du har energi til det, kan du også gå videre til midten af vandfaldet ved Gasthof Schönangerl. Over middag kører vi videre og skifter så til damptog. Det er ren nostalgi (måske lidt sort nostalgi, hvis vi er nøgtern, men det skal da opleves). Turen tager ca. en halv time. Og vi er færdige ca. kl. 15:30. Togets endestation er Zell am See. Meget belejligt kommer vores bus dertil. Planen er, at I får tid i Zell am See til at gå rundt i forretninger inden hjemturen mod Danmark. Nu vil vi hjem og nyde det sidste af eftermiddagen og glæde os over alt det, vi har set.
Når vi tager afsked med Hotel Oberwirt om fredagen, har vi mange indtryk i bagagen. Sidste nat holder vi igen ind til overnatning i Tyskland. Vi regner med at ramme Viborg d. 16. september kl. 21.00.
Pris DKK: 6.995,-
Enkeltværelsestillæg 750,-
Inkluderet i prisen:
- Luksuriøs bus **** på hele turen inkl. kørsel til udflugter
- To chauffører fra MIDTBUS
- Dansktalende rejseleder i Østrig
- Kaffe og rundstykker i bussen på afgangsdagen
- Der er gratis kaffe i bussen under længere kørsler
- Syv gange overnatning på hotel
- Syv gange morgenmad på hotel
- Syv gange aftensmad på hotel
- Alle oplevelser i programmet er inkluderet i rejseprisen
- Diverse udgifter til entré er inklusiv
- Alle afgifter er inklusiv
Skal du med på vores busrejse til Østrig?